tirsdag den 31. august 2010

bonjour, j'mapelle anne sofie, i dag er det tirsdag....

....og fransk kan rende mig et vist sted..... tsk, lortesprog!
desuden, så er jeg blevet ret forkølet - i blame you, fage!!! (♥)
så her sidder jeg og snøfter og snotter og bander over de franske, volapyk, umuligt udtalende, dælens sætninger og ord og gloser og tal, og jeg ved snart ikke hvad! what an amazing night ♥♥♥
min tirsdag i dag har været en anelse for grå og lidt for fyldt med matematik, hovedpine, snot, pengemangel, basket og nv-afleveringer...... jeg drømmer mig væk.. langt væk. til kærlighedens- og drømmenes land!
hvor er du?

men -
tirsdag, du er ret dum.
dog er thomas dybdahl og drømmekage ok.
jeg satser på i morgen bliver en bedre dag. hurra!

det var alt fra mig, denne grå tirsdag aften, den sidste dag i august.
må jeres aften være skøn!







Et lidt glemt billede, som skulle ha' været et fødselsdagskort til de skønne piger...
Jeg elsker jer!




søndag den 29. august 2010

kærlighed?

kærlighed:  en. ['karli'he?ð] flt. (sj.; nu næsten kun i bet. 2.2)
1:(instinktivt bestemt) varm, inderlig følelse over for et andet væsen, isærperson, sjældnere en ting olgn., som man føler sig nøje knyttet til.
2:m. h. t. erotisk bestemt følelsesforhold. 
3:(især) som udtr. for, at man i høj grad sætter pris paa noget. 
4:spøg.) spar d. s. s. Hjerter. Købe 3 til Kærlighed(dvs.: i l'hombre). BerlTid. 20/2 1922. Aft.3.sp.4.


Det var de beskrivelser der dukkede op hvis man slår kærlighed op i en ordbog, men kan kærlighed virkelig beskrives på den måde? 


Kærlighed er en mærkelig ting, og det er så forskelligt hvad det er for folk. Det har jeg tænkt meget over i dag, fordi jeg har set mange forskellige måder at elske på. Jeg så as i dag, som jeg elsker. Det er den slags kærlighed venner kan have, de rigtig gode venner har. Jeg så et par i toget, nyforelskede og jeg tror sgu også de var nygifte, det var den kærlighed man har til en helt speciel person, den kærlighed mange leder efter. Jeg så en lille pige med sin lillebror, det er den kærlighed som næsten altid vil være der, på en eller anden måde. Den kærlighed der på en måde er helt ubetinget næsten. Jeg besøgte en ven i dag, med store kæreste sorger.. Den kærlighed er ikke sjov. Den hvor du ikke får det samme igen. Jeg har tænkt på om man kan leve uden kærlighed? Det er vel umuligt, da der altid vil være noget man kan elske, eller nogen der elsker en? Det er noget mærkeligt noget. Med de tanker vil jeg ligge mig til ro.

Godnat

GODDAG!

Hej alle i bloggere, og stalkere derude!
Nu hvor vi har startet en splinter ny blog, synes jeg da at en præsentation ville være på sin plads.
Jeg er den ene del af Signas, fjerkræ, Øtner, part of the birdiegirls, Vte'er, Anne Sofie, eller måske bare AS? ....


Her ser i mig i et meget naturligt øjeblik....

Hvad er der at fortælle om mig?
Lige nu foregår mit liv i en lille by, ved siden af Thisted, hvor jeg bruger tid på at gå på gymnasiet, i en klasse kaldt 1.d. Det er egentlig helt okay! Det er ikke det samme som min elskede efterskole, men det er nu meget godt!
Mange af de få penge jeg en gang i mellem har, går til at besøge mine kære efterskolevenner, som er spredt rundt i hele landet. De er ret søde!
Faktisk er jeg lidt i pengekrise for tiden også, da det ikke er så nemt som man tror at anskaffe sig et job i Thisted. Synes folk snart burde tage sig sammen og finde ud af at det lige præcis er sådan en som mig, de mangler...... Det har de bare af at gøre!

Musik og fotografering er nogle af mine passioner, og jeg drømmer om engang at kunne rejse rundt og fotografere i hele verden..... Allerførst skal jeg bare ha' skaffet mig et fantastisk kamera!
I NEED MONEY!!!!

Min weekend har jeg tilbragt med aktivitetsdag/fest fredag med gymnasiet. Skide hyggeligt!
Og lørdag og lidt af i dag tilbragte jeg med min skønne medejer af denne blog - Signe Fage.
SKØNT!! I morgen skal jeg starte dagen med at drage direkte mod Frøstrup på bondetur med 1.d.
Det skal nok blive heftigt! 





Her er et lille billede fra i fredags, af min kære klasse. De er nu søde!


Jeg tror det var alt jeg havde, indtil videre.

Kan i hygge jer!

♥♥♥♥♥♥♥♥

Det aller første!

Det er svært at skrive et indlæg, to mennesker på en gang, men her giver vi det et forsøg!
Signe har været i down town Thorsted hvor As bor, siden i går og i dag drager hun igen nord på mod Hjørring. Idéen bag denne blog kom meget pludseligt, da vi havde placeret os på 2 gynger, i menneskeforladte Thorsted. Meningen med denne blog er egentlig i bund og grund at samle vores tanker et samlet sted, så vi kan følge med i hinandens liv på trods af afstanden, der pludselig er kommet efter vi stoppede på efterskolen.
I denne blog vil der stå lidt om alt mellem himmel og jord. Alt fra gymnasie til savn til druk til mystiske fremtidsplaner.
Fordi det er så svært at være to om et enkelt indlæg, vil vi stoppe det nu. Dog vil vi lige slutte det helt af med et par billeder fra vores weekend i Thorsted.